Vilkår- og handelsbetingelser

Vilkår- og handelsbetingelser - Medegaard Grafisk 2024

Salgs- og leveringsbetingelser
Nedenstående vilkår og betingelser gælder for alle leverancer fra Medegaard Grafisk. Disse betingelser finder anvendelse, medmindre der er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Medegaard Grafisk.

Betalingsmuligheder

Vi accepterer følgende betalingsmuligheder:

  • Kreditkort (Visa, MasterCard, American Express)
  • Fakturabetaling - Kræver godkendelse.

Hvornår bliver pengene hævet fra din konto?
Betalingen hæves fra din konto, når varen afsendes enten fra eget lager eller produktionslokation. Ved fakturabetaling skal beløbet betales inden for 7 dage fra fakturadato.

Dokumentation og vejledning
Hvis der er produktbeskrivelser og brugervejledninger tilgængelige for varen, vil disse blive medsendt leverancen fra Medegaard Grafisk. Hvis du ønsker yderligere oplysninger eller rådgivning fra vores side, vil dette være vejledende.

Leveringstidspunkt og transport
Levering af varer fra Medegaard Grafisk anses for at være sket, når kunden har modtaget varen. Alle bestillinger sendes via det fragtfirma, som er tilknyttet leverandøren. Varer, der afgår fra vores lager, bliver afsendt med GLS, medmindre der er aftalt noget andet mellem køber og Medegaard Grafisk. Alle produkter sendes med track and trace. Visse produkter produceres først ved bestilling og nogle produceres i udlandet. Tekstiler i varekategorien Beklædning opbevares, produceres og afsendes fra Danmark. I varekategorierne Merchandise og Fashion & Streetwear, findes produkter som opbevares, produceres og afsendes fra udlandet. Her i blandt USA,  Holland, Tyskland, Kina, Letland og Polen. På hver enkelt produktside i webshoppen fremgår det, hvor det specifikke produkt afsendes fra.

Leveringstider:

  • Danmark: 10-12 arbejdsdage
  • Øvrige EU-lande: 10-14 arbejdsdage
  • Resten af verden: 14-20 arbejdsdage
  • Produkter med længere leveringstid: 10-30 arbejdsdage

Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. For at benytte fortrydelsesretten skal du give os besked og returnere varen i original emballage. Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten bortfalder for produkter, der er specialfremstillede efter dine specifikationer, herunder tekstiler med tryk og broderi. Disse produkter fremstilles og tilpasses specielt til dig, hvilket betyder, at de ikke kan returneres eller ombyttes.

Risikoen for varerne
Hvis varen er blevet beskadiget eller forringet efter, at køberen har modtaget den, bevarer køberen sin fortrydelsesret, medmindre beskadigelsen eller forringelsen skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra køberens side. Det er vigtigt at gemme den originale emballage, da varen skal returneres i original emballage i tilfælde af reklamation eller skader.

Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Medegaard Grafisk skal påberåbes inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen. Det er dit ansvar at angive og ved anmodning vise, hvordan fejlen eller manglen manifesterer sig. Hvis du opdager en fejl, skal du kontakte Medegaard Grafisk. Som udgangspunkt kan du kun klage over fejl, der viser sig inden for 2 år efter, at du har modtaget varen. For varer med begrænset holdbarhed vil din klage mulighed være begrænset til den holdbarhedsperiode, Medegaard Grafisk har angivet. Som forbruger kan du vælge, om varen skal repareres eller ombyttes. Undtagelsen fra denne hovedregel er, hvis ombytning er umulig eller vil medføre urimeligt store omkostninger for Medegaard Grafisk.

Ombytning af varer
Tekstiler eller lignende, der er påført tryk eller broderi, kan ikke ombyttes. Tekstiler produceres på bestilling og kan ikke returneres, medmindre der er fejl eller mangler.

Returnering
Varen skal sendes til følgende adresse:
Medegaard Grafisk
v/ Jesper Medegaard
Kaj Munks Vej 54 1.th
DK-8260 Viby J
Du afholder selv udgifterne i forbindelse med returnering.

Oplysningspligt
Aftaler (købsordrer) kan indgås på dansk eller engelsk og opbevares af virksomheden i 5 år i henhold til bogføringsloven. Det er ikke muligt at få adgang til kontrakten efterfølgende via vores hjemmeside. Hvis du ønsker at modtage en ny kopi af kontrakten pr. e-mail, skal du sende en e-mail til info@mede.dk.

Pris og betaling
Afhængigt af din kundetype i webshoppen vises priserne enten eksklusive moms for virksomhedskonti eller inklusive moms for B2C-konti.

Fragt
Fragt betales afhængigt af ordren. Beløbet vil blive angivet i bestillingsprocessen før betaling.